"Arbejder på at forbedre nyrepatienters helbred verden over"

UKCRN ID 2542, NCT00125593, EudraCT 2004-001156-37, ISRCTN 54137607

Velkommen til SHARP-forsøget

Nu er resultaterne fra verdens største forsøg, der undersøger de gavnlige virkninger ved kolesterolsænkning hos nyrepatienter, tilgængelige.

Undersøgelsen af hjerte- og nyrebeskyttelse (The Study of Heart and Renal Protection (SHARP)) konkluderede, at cirka en fjerdedel af alle hjerteanfald, slagtilfælde og operationer for at åbne blokerede arterier kan undgås hos personer med kronisk nyresygdom ved at anvende en kombination af ezetimibe og simvastatin til at sænke blodets kolesterolniveauer.

Dekorationsbillede: Røntgenbillede af en nyre

SHARP-undersøgelsen involverede næsten 9.500 frivillige med kronisk nyresygdom. De var mindst 40 år gamle og blev rekrutteret fra 380 hospitaler i 18 lande. Efter lodtrækning fik de under studiet i gennemsnitligt 5 år enten en kolesterolsænkende behandling med en pille, der indeholdt 10 mg daglig ezetimibe og 20 mg daglig simvastatin, eller tilsvarende "placebo"-piller , der indeholdt uvirksomt stof.

Opsummering af de væsentlige resultater:

  • Ved at tage kombinationen af ezetimibe samt simvastatin i længere tid sænkedes risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og operationer til at rense arterier med cirka en fjerdedel hos personer med kronisk nyresygdom, uanset hvor alvorlig deres sygdom var.

  • Denne kombinationsbehandling sænkede risikoen på sikker måde og er måske særlig god til nyrepatienter, fordi den ikke havde de bivirkninger man ellers kan se hos disse patienter ved anvendelse af høje statindoser.

  • Det har tidligere være diskuteret om ezetimibe kunne have uønskede bivirkninger i forbindelse med kræft, men det var der ingen tegn på. Behandlingen var heller ikke forbundet med øget risiko for muskel- eller leverproblemer.

University of Oxford logo with link to University website
CTSU logo with link to CTSU website